5. oktober 2017

Road trip solo Benelux 2017 - Holland

Mit Holland er primært disse tre:
Kunst i verdensklasse
Vandmøller
Deltawerken

















Kröller-Müller

Afgang fra Rotenburg kl. 06:00 og første stop var i nationalparken De Hoge Veluwe, hvor jeg spejdede efter krondyr og vildsvin, men så dog ingen. Smukt område med hede, skov og sandklitter.

I dag tilhører det staten men tidligere var det Anton Kröller Helene Kröller-Müller, der ejede det. Anton ville have et område at jage i, og Helene Kröller-Müller drømte om at lave en kunstsamling. Derfor købte de parken og byggede deres hjem der. De to tilsammen har skabt en sand perle i det centrale Holland. Kröller-Müllers kunstsamling er blandt verdens bedste, og de samlede på bare 15 år 11.500 kunstværker. Der er 90 malerier og 180 tegninger af Van Gogh, og dermed er det verdens næststørste samling af hans værker. Jeg brugte lang tid på at studere de mange, fantastiske malerier. Hvis jeg havde boet i nærheden, ville jeg komme der ofte og fokusere på nogle få malerier af gangen. Måske endda prøve at male som de forskellige kunstnere har gjort det. Se om jeg kunne tyde teknikken og tankerne bag.

Det var bare så fantastisk at være der! Jeg forestillede mig, hvordan kunstmaleren stod foran sit lærred og arbejdede. Hvordan livet var omkring ham. Hvilken stemning han var i. Duften af materialerne. Lydene der inspirerede eller forstyrrede - eller blev ignoreret fordi al fokus var på arbejdet. Jeg har ikke kun set alle disse kunstneres værker. Jeg har levet mig ind i kunstnernes liv.
Her følger min beskedne gengivelse af et lille udpluk af malerierne. Klik på fotografierne for at se dem i stor gengivelse.

België - Stilleben i et skab. 1538. Bemærk musen ;)

Barthel Bruyn De Oude - Portræt af Gertraude
von Leutz. Hustru til Gerhard von Westerburg.
1524





Detalje fra Barthel Bruyn De Oudes portræt
af Gertraude von Leutz.

Lucas Cranach De Jonge - Hjortejagt. 1557.

Hendrick Van Cleef - Bygning af babelstårnet.
Slutningen af 1600-tallet.

Lucas Cranach De Oude - Venus
med honningtyven Amor. 1537.
Maleriet af Venus med sønnen Amor har et "stikkende tema". Amor har stjålet honning, og moderen lærer ham en lektie. De brændende kærlighedspile, Amor ofte skyder i mennesker, gør lige så ondt som bistikkene, så nu kan han smage sin egen medicin.

Hans Baldung Grien - Venus
og Amor. 1524-1525.

Auguste Renoir - Klovnen. 1868.

Henri Fantin-Latour - Portræt af
Eva Callimachi-Catargi. 1881.

Henri Fantin-Latour - Stilleben
(primula, pærer og granatæbler). 1866.


Paul Signac - Port-En-Bessin, La Velleuse. 1884.

Paul Signac - Marseilles havn. 1898.

Detalje fra Paul Signacs maleri af Marseilles havn.
Prik prik prik...

Georges Seurat - Le Chahut (cancan).
1889-1890.

Deltalje fra ovenstående maleri.
Også Georges Seurat brugte prikker.


Vincent Van Gogh - Stilleben med
engblomster og roser. 1886-1887.
I 2003 blev maleriet kaldt en forfalskning. Efter grundige undersøgelser blev det dog anerkendt igen i 2012.

Vincent Van Gogh - Efterårslandskab. 1885.

Vincent Van Gogh - Kartoffelspiserne. 1885.
Dette maleri var en af Van Goghs egne favoritter, fordi han syntes, det var lykkedes så godt at gengive lyset.

James Ensor - Hop-Frogs hævn. 1896.

Vladimir Baranoff-Rossiné - Studie
af symfoni nr. 9. 1913.

Chris Beekman - Ansigter. 1918-1919.

Jean Metzinger - Kvinde med fasan. 1926.

Gino Severini - Pjerrot. 1923.

Massimo Campigli - Toilettet. 1924.

Charley Toorop - Stilleben med kranie. 1929.

Charley Toorop - Selvportræt. 1953-1954.

Leo Gestel - Sejl i Palma havn. 1914.

Piet Mondriaan - Komposition nr. XI. 1912.

Fernand Léger - Nøgne figurer i
en skov. 1909-1911.

Pablo Picasso - Violin. 1911-1912.

Pablo Picasso. Guitar. 1919.

Georges Vamier - Geometrisk stilleben I. 1919.

Vincent Van Gogh - Caféterrasse om
aftenen (Place du Forum). 1888.
 Van Gogh gav sig selv en udfordring med dette maleri. Han skulle male et billede kun belyst med lamper, og han måtte ikke bruge sort. Det er fra Arles, og stjernekonstellationen er nøjagtigt gengivet præcist på dette sted natten mellem den 16. og 17. september.


Vincent Van Gogh - Landskab med
hvedeneg og opstående måne. 1889.

Vincent Van Gogh - Hvedestakke i Provence. 1888.

Vincent Van Gogh - Landevej i Provence om aftenen. 1890.

Vincent Van Gogh -Træstammer med efeu. 1889.

Vincent Van Gogh - Græsmark. 1887.

Vincent Van Gogh -Lyserøde pæretræer
(Souvenir de Mauve). 1888.

Vincent Van Gogh -Hvedemark i bjerglandskab. 1889.

Vincent Van Gogh - Cypresser med to personer. 1890.

Detalje af Van Goghs cypresser.

Vincent Van Gogh - L'Arlésienne (portræt
af Madame Ginoux). 1890.

Vincent Van Gogh - Skål med æbler. 1887.

Vincent Van Gogh -Blomster i en blå vase. 1887.

Vincent Van Gogh -Roser og pæoner. 1886.

Vincent Van Gogh - Bakke ved Montmartre. 1886.

Vincent Van Gogh - Selvportræt. 1887.

Vincent Van Gogh - Den barmhjertige
samaritaner (efter Delacroix). 1890.

Vincent Van Gogh - Såreren. 1888.

Vincent Van Gogh - La Berceuse
(portræt af Madame Roulin). 1889.

Vincent Van Gogh - Indhegnet hvedemark ved solopgang. 1889.

Vincent Van Gogh - Fire solsikker gået i frø. 1887.

Detalje af Van Goghs solsikker.

Vincent Van Gogh - Kvindeansigt med hvid kasket. 1884-1885.

Théo Van Rysselberghe - Formiddag i frugthaven. 1890.

Charles Daubigny - "Det nye korn" eller "Markerne".

Paul Cézanne - Vej til søen. 1880.

Paul Gauguin - Udkanten af skoven. 1885.

Alfred Sisley - Stenvejen. 1880.

Camille Pissarro - Februar, solopgang, Basincourt. 1893.

Claude Monet - Portræt af Guurtje Van De Stadt. 1871.


I haven omkring museet er der en hel del skulpturer - også enkelte inde i museet. De interesserer mig ikke på samme måde som malerier, men her er nogle af de, jeg kunne lide. Klik på fotografierne for en stor version.








Arkitektur interesserer mig, og Kröller-Müller museet var trods dets store størrelse rigtig flot forenet med den omgivende natur.



Kinderdijk

Efter en smuk køretur gennem parken, satte jeg kursen mod landsbyen Kinderdijk. Der er en mand, som tager betaling for parkering, når man kører ind på området. Vi faldt i snak, mens jeg sad i bilen og han stod med sin taske med parkeringsbilletter og penge. Superhyggeligt og først da jeg kørte videre, opdagede jeg den laaange kø, der havde dannet sig bag mig. Hovsa!
Da jeg gik ud langs kanalerne, fik jeg tanken, om jeg nu også havde låst bilen. Det er en træls tanke. Jeg var lidt presset på tid, da jeg havde en aftale. Så mit besøg blev desværre lidt forhastet. Jeg brugte 1-1½ time, og kunne sagtens have brugt det dobbelte. Men smukt var det, og Kinderdijk er indbegrebet af Holland med kanalerne og møllerne til at pumpe vandet væk fra markerne.





Så fandt jeg også de arketypiske hollandske træsko.

Airbnb i Dordrecht
Jeg havde lejet hele Franscheskas lejlighed i Dordrecht, og mødtes med hendes søster, Angeline, og hendes mand og 4-årige søn ved indgangen, hvor jeg fik nøglen. Vi fik en god snak om praktiske ting og om hinanden. De var supersøde og hjælpsomme. Vi sagde farvel, og jeg fandt alle mine tasker og tog elevatoren op til øverste etage, der er 3. sal. Lejligheden var flot og det samme var udsigten i dette stille område af en ellers hektisk by.


Deltawerken
Hollandske Reno, som jeg mødte på en rejse i Egypten, havde givet mig en masse gode tips til ting at se i Holland. Deltawerken (www.deltawerken.com) var en af dem, og det var helt klart noget, jeg måtte se. Halvdelen af Holland ligger under 1 meter over havets overflade. 38% ligger under havets overflade. Det betyder, at havet har stor indflydelse på landet. Enten skal de tæmme havets indflydelse, eller også vil mange dø, når der uundgåeligt bliver oversvømmelser. Digerne er altafgørende for hollændernes overlevelse.
Der har været flere oversvømmelser, og den seneste af slagsen var i 1953, hvor digerne blev gennembrudt utallige steder i dette sydvestlige hjørne af landet, og et område på næsten 2.000 km2 blev oversvømmet. Næsten 1.876 mennesker og 200.000 dyr druknede. Der blev arbejdet i døgndrift for at redde liv og forsøge at stoppe vandmasserne. En skipper blev bedt om at sejle sit skib ind i et brudt dige i et forsøg på at spærre for vandmasserne. Det lykkedes faktisk. Flere lande hjalp til med redningsaktionerne. Helikoptere fløj og både sejlede i pendulfart efter de nødstedte. Folk vandrede gennem vandet i håb om at finde tørre områder. Alt efterlod de sig. Alt mistede de. De havde kun det våde tøj, de gik i.
Det ville tage et år efter gendannelse af de mange diger, før saltvandet kunne være væk fra områderne igen. Selv da vandet var væk, var store arealer ødelagt for altid pga. saltet.

Efter denne katastrofe gik man i gang med Deltawerken. En enorm plan for at undgå en gentagelse. Det har kostet milliarder og taget mange år, men hollænderne har jo ikke rigtigt noget valg. Hvis ikke de bliver bedre til at forhindre oversvømmelser, vil katastrofen gentage sig. Klimaforandringerne hjælper ikke Holland. Jeg forestiller mig, at Deltawerken bliver udfordret gennem de kommende år, hvis forudsigelserne om højere vandstande overalt på kloden holder stik. Det er ikke til at bære at tænke på…

Volkerakdam
Det tregrenede Volkerakdam består af et inddæmmet område, en bro og en sluse. Jeg kunne køre helt ned til sluserne og endda gå på dem. Det var dog lige farligt nok for mig at gå på kanten uden afskærmning med flere meter ned til vandet, så jeg holdt mig i sikker falde-afstand til kanten. Jeg var så heldig, at et containerskib allerede lå i slusen og et andet containerskib var på vej ind. Derefter blev slusen lukket, vand fyldt i, og skibene sejlede videre ind i landet. Vandstanden steg ½-1 meter i slusen.

Containerskib ligger og venter slusen. Der er tre sluser mere til højre.

Næste containerskib kommer ind i slusen.

Forskellen i vandstanden er ikke voldsom pt.

Man kan godt gå over sluseportene, men det gør jeg ikke.

Lukkede sluseporte

Haringvlietdam
Der går motorvej over Harringvlietdam, så jeg måtte nøjes med at se dæmningen fra den ene side. Det siger ikke så meget om højdeforskellen i vandstanden på de to sider. Dæmningen spærrer for vandet, der løber forbi broen ved Volkerakdam, og dermed kan dette bælte helt lukke af for vandet ind mod Nationalpark De Biesbosch. Altså bortset fra floden Spui, der forbinder med havet en anden vej. Sådan er det over det hele. Der er fjorde og floder overalt, som om havet nok selv skal finde en anden vej, hvis nogen spærrer et sted.



Maeslantkering
Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg researchede på Deltawerkens arbejde, og nåede til Maeslantkering. Der er bygget to vifteformede, hvide giganter på hver side af fjorden. De er som udgangspunkt åbne, og ved fare for oversvømmelse drejes de ud i fjorden, til de når sammen, og herefter sænkes de ned til bunden. Toppen af viften er naturligvis stadig over vandlinjen. Jeg er skeptisk overfor, om omdrejningspunktet for vifterne kan modstå trykket fra et rasende hav, men de må jo have beregnet, at det holder. Det er et utrolig smukt bygningsværk, så jeg linker lige et af deres egne billeder før mine egne fotos. Det er ikke muligt at gengive giganterne, når man står ved dem.

Havet er til venstre

Viftebuens yderside - eller toppen af den - er det hvide bag græsset
 
Omdrejningspunktet der skal holde imod, når havet viser tænder.


Et kig over til den anden vinge. Omdrejningspunktet er til højre.

Jeg var på sydsiden af Maeslantkering, og kunne se i retning mod Hoek van Holland - den yderste by med indsejling til en af verdens mest travle havne, Europoort i Rotterdam. Jeg kørte længe rundt på både motorvej og småveje uden at forlade Europoort. Man skal nok have været der for rigtigt at forstå, hvor stort det er.

Europoort

Hoek van Holland er derude for enden.


Jeg så også Hartelkering, som er en bro, hvor der hænger to bådformede afspærringer mellem søjlerne. Jeg kørte på den og kunne ikke fotografere. Hver 14. dag testes spærringernes bevægelighed, da de normalt aldrig sænkes. De flyttes dog kun få cm, så man kan ikke se det.
På vej hjemover blev jeg en del af et trafikkaos i Rotterdam. Alt holdt stille og alligevel kørte folk ud i det store kryds. Så var alt spærret. Jeg bemærkede en lystavle med en ikke særlig tydelig skrift, hvor der stod ”BRUG OPEN”. Da jeg kiggede til højre, kunne jeg se forklaringen. Broen lidt længere ude var hævet. Der er ufatteligt mange broer af enhver størrelse og med hver sin måde at åbne. Denne hævede via fire søjler hele vejen vandret op. Fascinerende!

Broen/vejen i det fjerne er hævet

Broen/vejen i det fjerne er sænket igen

Mens jeg holdt i kaoset, hørte jeg udrykning bagude. Jeg tænkte, at den da aldrig ville komme igennem. Pludselig holdt den med forlygterne lige ind i mit ansigts venstre side. Den skulle ind på sidevejen, jeg holdt ud for. Bagud var umuligt. Foran kunne jeg forsøge at presse mig ind mellem de to biler. Det gjorde jeg, og ambulancen drønede forbi med formentlig få cm.s afstand mellem os. Pyh… Så fik jeg også lige dén oplevelse med!

Dordrecht by
Jeg kørte ind i centrum af Dordrecht, og gik mig en tur. Vandet er allestedsnærværende, og her såvel som i Rotterdams boligkvarterer står de fleste huse med soklen i vand. Venedig gå hjem! Tænker jeg. Italien har en by med vand i gaderne. Holland har et halvt land med samme. Grøfterne langs landevejene er i øvrigt oftest med vandspejlet få cm under vejen og gerne 1½-2 meter brede. Det er smukt at se, når man kører rundt, og endnu en påmindelse på, hvor lidt der skal til, før alt står under vand. Parkeringshusets automater tog ikke VISA. Da jeg ledte efter nogen, der kunne hjælpe mig med, hvordan jeg så kom ud, fandt jeg endelig en automat, som tog mønter. Så manglede jeg bare at veksle sedler til mønter for at få bilen ud. Jeg vekslede ved at købe refleksgarn i gågaden. Smart, ikk’? Og så kostede det i øvrigt kun €1,79 mod danske priser på op mod 100 kr. pr. nøgle.

Dordrecht kirke

Kanalen langs kirken

Selvfølgelig må man have vandbusser i Holland!

Idyl på Pottenkade

Mere idyl på Pottenkade

Et kig over til genboerne. Bemærk altanen på 3. etage.

Jeg gætter: Pottekaj - siden 1686 markedsplads for pottemagere

Wow så flot! Helt blanksort malet dør med kalligrafisk malede navne.

Klassisk hollandsk porcelæn


Dordrecht rådhus




Rotterdam. Jeg synes, den sorte bygning oven på den hvide er genial!

Lidt fakta om Holland:
 Areal i km2: 41.543 (DK: 43.098)
Indbyggertal i mio.: 17,1 (DK: 5,6)
BNP pr. pers. i US$: 51.000 (DK: 46.600)
Analfabeter i %: - (DK: 1)
Arbejdsløshed i %: 6 (DK: 4,2)
Lever under fattigdomsgrænsen i %: 8,8 (DK: 13,4)
Gennemsnitsalder i år: 42,5 (DK: 42)
Overvægtige i %: 21,9 (DK: 21)
Sprog i %: Hollandsk 100
Religion i %: Romersk katolske 28 protestanter 19 muslimer 5 øvrige 6 ingen 42

Tak for nu, Holland!

Ingen kommentarer: