18. januar 2018

Hvorhen og hvorfor?

Der er ingen bestemt måde, jeg vælger min destinationer på. Det kan være noget fra min barndom, min hukommelse bliver ved at insistere på. Det kan være noget, jeg tilfældigt hører eller læser om, der får mig til at kredse om emnet, til jeg ved, at jeg er nødt til at opleve det. Efterhånden som jeg har rejst i en del lande, har jeg også med i mine drømme, at det gerne må være et nyt land.

Mine drømme og planer ændrer sig hele tiden, og dette er hvad, der er sket forud for rejser, samt hvad jeg tænker om nye destinationer. Jeg tænker, det kan være inspiration for andre og et opslagsværk for mig selv, hvis jeg løbende skriver idéer og inspiration ned. Rækkefølgen er helt tilfældig. Fortid og mulig fremtid blandet sammen efterhånden som de dukker op i mit hoved.

Listen omfatter indtil videre: Cambodja, Den Dominikanske Republik, De Vestindiske Øer, Grønland, Haiti, Kenya, Makedonien, Tunesien.


Kenya
Ngong Hills har haft en magi over sig, siden jeg læste Karen Blixens "Breve fra Afrika". Jeg har malet dem engang og indsat et citat om Ngong og regn fra hende på maleriet. Jeg mener, min veninde, Annette, fik det. Ngong betyder knoer, og bakkerne ligner knoerne på en knyttet hånd. Dem må jeg se. Måske vil jeg male dem igen. Da bliver det ikke ud fra fotos men mens jeg sidder og kigger på dem. Det kunne jeg godt finde på. Tage til Kenya for at male Ngong Hills, som betød så meget for Karen Blixen.

Cambodja
Jeg læste en artikel om byen Skuon (aka Spiderville), hvor man spiser taranteller, og tænkte straks at det turde jeg ikke. Hvis ikke jeg tør det, begrænser det mig, og så må jeg arbejde på at fjerne begrænsningen. Kimen til en udfordring var plantet. Som barn husker jeg at blive sendt ud af stuen, når der i nyhederne var noget om Cambodja. Det var de røde khmerers handlinger, mine forældre ikke lod mig se. Jeg læste op om Cambodja og Pol Pots rædsler, om Killing Fields og S21. Mit hjerte blødte for Cambodjas befolkning, og jeg fik en længsel efter at være der og på en eller anden måde vise min respekt og medfølelse for befolkningen. Der er også en vis skyldfølelse over, at vi udenfor Cambodja ikke greb ind.
Jeg fandt under min research også ud af, at Mekong løber gennem Cambodja. Det navn huskede jeg også fra barndommen. En meget spændende og eksotisk film i en fjern verden. Jeg fandt en rejse, der indeholdt alt det, jeg gerne ville opleve i Cambodja og meget mere. I november 2013 blev denne drøm opfyldt.

Haiti og Den Dominikanske Republik
Jeg sad en dag og tænkte på, om jordskælvet i Haiti i 2010 mon var helt lagt bag befolkningen og alt igen normalt. Søgte på det og fandt ud af, at det slet ikke er tilfældet. Kriminaliteten i storbyerne er eskaleret, og især i Port au Prince er det et problem. Min opfattelse er, at det er forværret af jordskælvet. Journalist Jørgen Leth bor der, og han er et interessant menneske. Jeg havde ingen planer om at besøge ham der, men mere få et indblik i hvad der kunne få ham til at bosætte sig der.
Det skulle vise sig at være særdeles svært at finde et rejseselskab, der ville tage ansvaret for min sikkerhed. Faktisk umuligt. Min rejseveninde, Sanne, spurgte en dag, om jeg ville med til Den Dominikanske Republik. Den havde jeg tidligere booket en rejse til for at opleve Caribien og gå i Christoffer Columbus' fodspor fra 1492, men rejsen var blevet aflyst, så jeg var positiv for venindens forslag. Vi var begge ret hooked på også at komme til Haiti. De to lande deler øen Hispaniola. Vi havde kontakt med mange turarrangører, men alle frarådede os at tage ind i Haiti, og de ville ikke tage med. Sådan noget er en rød klud foran mig. Hvis alle siger, det er umuligt/for farligt/whatever, må jeg jo vise dem anderledes. Jeg var indstillet på om nødvendigt at finde en chauffør og hyre ham til at være med os. På den måde ville vi hurtigt kunne komme ud af landet sammen med en, der kendte området, og vi ville have en med, der kendte sproget og skikkene. Vi talte med de lokale, da vi kom derover, og der var en, der måske kendte en, der måske kunne finde en, der måske ville tage med os. Jungletrommerne virkede. For ni måneder siden i april 2017 gik jeg rundt i Haiti.

De Vestindiske Øer
Jeg synes, det er utilgiveligt, at De Vestindiske Øer blev solgt til amerikanerne for 101 år siden. Hvordan kunne de finde på at sælge de tre perler i Caribien og endda for den latterlige sum af 25 mio. kroner? Jeg kender godt svaret, men jeg synes nu alligevel, den danske stat gav for let op. Jeg vil gerne derover og lære mere om danskernes deltagelse i trekantshandlen og slaveriet. Se hvordan daværende danskere levede på de subtropiske breddegrader og hvilken indflydelse det har på øerne i dag. Jeg bliver nok også lige nødt til at undersøge muligheden for, at jeg kan købe dem tilbage.

Grønland
Denne danske kolos i Atlanterhavet med evig is og sne, hvor selveste julemanden bor, har været lige så eksotisk for mig som fjerne, varme lande. Jeg har i mange år skelet til muligheden for at komme derop, men med flybilletter til 20-25.000 kr. lå det ikke lige for. Det kunne gøre billigere ved at sejle, men det ville tage alt for lang tid i forhold til de fem ferieuger, jeg havde at gøre godt med. Så jeg måtte igen og igen slå tanken ud af hovedet.
En dag så jeg en udsendelse om nordlys. Jeg havde som barn oplevet nordlys en enkelt gang i Tolne. Jeg husker, min far kom og vækkede mig, fordi jeg skulle opleve dette usædvanlige syn. Jeg ville gerne opleve det irl igen, og kiggede på nordlige destinationer. Da viste det sig, at flypriserne til Grønland var faldet, så adrenalinen susede rundt i mit blod ved tanken om, at den vildt dyre destination måske alligevel var indenfor rækkevidde. Med næsten tilbageholdt åndedræt researchede jeg videre. Tilbageholdt åndedræt fordi jeg frygtede, at denne åbning ville blive lukket igen, inden jeg nåede at handle. I november 2015 stod jeg på Grønland og tog mit første, dybe åndedrag af den klare, friske, kolde luft. Min drøm var gået i opfyldelse.

Tunesien
"Ved du, hvad dem der kommer fra Karthago hedder?" spurgte min klassekammerat i folkeskolen, Lotte, mig om. Det vidste jeg ikke. "Kar-ta-ge-ni-en-se-re", svarede hun langsomt og tydeligt. Det måtte vi sige flere gange højt for hinanden, for det lød vildt lækkert og fremmedartet. De puniske krige fascinerede mig. Karthageniensiske Hannibal førte krig mod romerne fra elefantryg. Årh wow! Ikke tanks og jeeps. Men elefanter. Romerne udslettede næsten Karthago. Jeg så for mig, hvordan en stor by var blevet til ørken med murstensbrokker, og hvordan Hannibal og alle hans soldater sad på nakken af elefanterne og så ud over alt støvet og tomheden. Jeg mærkede, at en spådom ramte mig: En dag ville jeg stå i Karthago.
Jeg glemte Karthago i mange år, men en dag da jeg med udlængsel sad og surfede på en lidt billigere rejse, fangede mit øje ordet "Karthago" i forbindelse med en charterrejse til Tunesien. Jeg vidste straks, at det var der, jeg skulle hen. I september 2010 gik min 30 år gamle spådom i opfyldelse.

Makedonien
Knud H. Thomsen har skrevet den særdeles humoristiske bog "Klokken i Makedonien". Den kunne såmænd være foregået mange andre steder, men den foregik i Makedonien. Da muligheden bød sig, tog jeg til Makedonien. Jeg fandt klokken!









Ingen kommentarer: