6. februar 2018

Sølvvinder til Nordjysk Mesterskab på pistol 2018

NJM 2018 - NordJysk Mesterskab for luftpistol og cal. 22 pistol på 15 m. bane er netop afsluttet.

Jeg skyder med cal. 22 pistol (Walther GSP) og tilhører klasse V2H2.
V2 betyder, at min skydestilling er med 2-hånds fatning. H2 betyder, at jeg skyder i klasse 2. Man placeres i klasserne efter, hvordan man normalt skyder, og klasse 1 er de bedste skytter.

Til Nordjysk mesterskab skyder man to konkurrencer:
1. Hovedskydning - I egen klasse (for mig V2H2)
2. Mesterskabsskydning - Alle med samme skydestilling (for mig alle 2-hånds skytter uanset klasse)


I hovedskydningen skød jeg mig til guld:)))
I NJM skød jeg mig til sølv :))) - med præcis samme resultat som min klubkammerat, så vi får begge sølv.


Jeg kan det næste år med stolthed kalde mig Nordjyllands næstbedste pistolskytte. Kæft jeg er stolt!

Vodskov Skytteforening er min klub, og jeg begyndte at skyde med pistol der i april 2017. Vi er dd. 253 skytter i foreningen, hvoraf ca. 100 skyder med pistol. Der er ca. 23.000 skytter i Nordjylland - både riffel og pistol.

Samlede resultater fra det nordjyske mesterskab kan ses her.

Ingen kommentarer: