2. marts 2018

Influenza - fy for fa....

For præcis to uger siden oplevede jeg til træning i fitnesscentret, at mine kræfter bare ikke var der. Det irriterede mig, men jeg tænkte ikke mere over det.
Dagen efter var jeg til min svigerdatters fødselsdag. Havde det fint. Dagen efter kom det...

Jeg frøs. Tog mere tøj på. Skruede op for varmen. I løbet af eftermiddagen føltes det som om mine knogler blev mikrobølget. Især i hofte og ben brændte knoglerne. Rørte jeg hoften med en let hånd, var det som om knoglerne som lava brændte sig vej ud. Det gjorde vanvittig ondt. Om aftenen rystede jeg voldsomt.
Natten blev slem. Jeg kunne ikke ligge på siderne pga de brændende knogler. Når jeg ligger på ryggen, skrider min diskus i lænden ud og klemmer nerven. Jeg kunne ikke finde ro nogen steder, og feberen bare steg og steg. Fire timer blev det til - hvor jeg var vågen 42 gange.

Jeg forsøgte mig med smertestillende piller. Det hjalp på de brændende knogler. Det virkede også på feberen. En time efter indtagelse stoppede jeg med at ryste, og i stedet drev sveden af mig. Jeg forestiller mig, at det er sådan at have en hedetur. Den blev bare ved i flere timer. Når pillerne ikke længere virkede, begyndte jeg at ryste igen. De næste nætter blev planlagt, så jeg gik i seng, når pillerne tog knoglesmerterne. Jeg smed alt tøj for at komme af med varmen og sveden. Vågnede nogle timer senere fuldstændig afkølet af den pjaskvåde dyne og kulderystelser. Tog fem lag tøj på og to tæpper og en dyne over mig.

Sådan kørte min feber med store udsving, og jeg var udmattet. Sov mere og mere. Kvalmen var slem. Jeg fik drukket en masse vand, men tanken om mad vendte det hele i mig. Jeg kastede op, da jeg tvang en mundfuld kaffe i mig. En dag lavede jeg kartoffelmos, fordi det ikke ville være det værste at kaste op igen. Det tog lang tid at få ned. Jeg har spist men ikke meget, for det var en kamp at beholde det i maven. Diarré sørgede for, at det ikke blev længe i maven.


Hovedpine overtog knoglesmerternes plads efter en lille uges tid. Når jeg hostede, føltes det som om noget sprang i min hjerne. Det trykkede voldsomt inde i skallen, og jeg havde en fornemmelse af "udfald" på hjernen. Havde svært ved at holde en tanke til ende, og når jeg koncentrerede mig, fornemmede jeg, at jeg var ved at besvime. Ind imellem flimrede det i områder af mit synsfelt. Lys, lyde og elektronik var som skruestik omkring hjernen. Det er virkelig ubehageligt og skræmmende at mærke, hvordan hjernen ligesom lukker ned område for område. Ingen af mine ellers ret skrappe smertestillende midler virkede på hovedpinen.

Jeg kom i tanke om, at salt, sukker og vand er det allervigtigste for at overleve. Huskede også at jeg engang fik hovedpine af at undvære kaffe. Fast besluttet på at få min hjerne tilbage, drak jeg to krus kaffe hurtigt. Spiste en æggemad med overdrevet meget salt på og drak saftevand. Efter en halv time aftog hovedpinen. Jeg måtte have fat i noget af det rigtige.

En veninde kom og vi gik en tur i skoven. Det var rigtig dejligt. Både at mærke omsorgen, få vendt verdenssituationen og komme lidt ud. Det holdt et par timer. Så var al elendigheden tilbage med fuld tryk. Jeg spiste en teskefuld salt. Og en mere. Og en mere. Tror jeg nåede 5 teskefulde før effekten kom. Fra da af drak jeg en kraftig saltopløsning hver gang hovedet begyndte at trykke - hvilket var ca. hver 2. time.

På 11. dagen med influenza kom en bekymret ven forbi med mad og drikke - og blomster. Det eneste, jeg ikke fik kvalme af at tænke på at spise, var kage. Det havde han købt rigeligt af + en masse andet salt- og sukkerholdigt. Jeg spiste og drak mere den dag end de foregående 10 dage tilsammen. Og jeg kastede det ikke op igen. Jeg kunne ikke klare gåturen ned og købe ind, og det ville være særdeles uansvarligt at køre bil, når jeg var delvist bevidst-svækket. Så han var virkelig en "life saver".

Jeg havde konsulteret min læge og en læge i familien, og havde "go!" for de store mængder salt indtil videre, da min krop tydeligvis var i underskud. Efter ca. tre dage med store mængder salt, smagte slimet jeg hostede op af ren salt. Så stoppede jeg.

Jeg er i dag vågnet uden hovedpine, uden feber og uden besvimelsesfølelsen. Jeg har været på apoteket og spiser vitaminer og mineraler. Min krop er medtaget, men jeg er så meget i balance nu, at jeg tror på, det er ovre. Jeg har stadig kvalme og hosteanfald trykker i hovedet.

Jeg har ikke tidligere kaldt det influenza men i stedet forkølelse, når jeg har haft det skidt med feber, opkast, diarré og snot. Synes folk bruger betegnelsen i flæng uden helt at forstå, hvor slem en rigtig influenza er. Denne gang var det ikke forkølelse. Det var influenza.

For nogle dage siden hørte jeg, at 2400 danskere var indlagt pga. influenza. Jeg har haft øjeblikke, hvor jeg overvejede, om jeg blev den næste. Men man skal jo ikke ynke, lægerne har rigeligt at se til i forvejen, og det går nok over...

Ifølge fyens.dk er 122 personer død (indtil den 22/2 2018) af denne vinters influenza.
Pas på jer selv derude - og bliver du ramt af rigtig influenza, skal du tage det alvorligt.

Ingen kommentarer: