Viser opslag med etiketten Guatemala. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Guatemala. Vis alle opslag

31. marts 2013

Mellemamerika 2013: Guatemala

Velkommen til Guatemala!
Det sjette land, jeg oplevede i Mellemamerika, var Guatemala.

Da vi ankom til Guatemala City, var byen i orange beredskab. Det er et forhøjet beredskab, og årsagen var bandeuroligheder i byen.

Den lille gul-grønne bil foran bussen er politiet. I myldretiden er der politi ved alle busstoppesteder, i alle busser og der er sågar busser kun for kvinder. Alt sammen for at beskytte befolkningen, der dagligt er vidner til mord på åben gade.

Særdeles barsk at måtte leve på den måde, og vi kørte videre igennem byen og slog os ned i den meget roligere by Antigua.

12. marts 2013

Mellemamerika 2013: Blomster og planter

Dette indlæg bliver langt! Så er du advaret ;)

Jeg har naturligvis fotograferet rigtig mange blomster og planter på min rejse gennem Mellemamerika, og jeg har nu valgt at lægge dem i et indlæg for sig selv. Altså de jeg ikke har med under de forskellige lande. Gengangere kan forekomme...

Sæt dig godt til rette. Forestil dig at temperaturen er omkring de 30 grader og luften er fugtig. Der er krydrede dufte blandet med duften af jord. Vilde abers kalden blander sig med cikadesang og fuglefløjt, og ellers høres kun vindens kærlige berøring af planterne. Af og til kommer en kolibri forbi og drikker nektar, men lige når du har konstateret, at det ER en kolibri, er den væk igen.

Nu er du klar til at se billederne. God fornøjelse!
OBS! Klik på første foto så du kan bladre frem og se billederne i en lidt større version.