Viser opslag med etiketten natur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten natur. Vis alle opslag

16. august 2026

Sverige 2026

Cyklen og jeg har været en tur i Sverige. Jeg tog færgen Frederikshavn - Göteborg, kørte de 350 km. i retning mod Stockholm og ankom til destinationen 10½ time efter, jeg var rejst hjemmefra. Her blev jeg taget imod af min veninde, for det var hos hende, jeg skulle bo. Jeg har været her før, så det føltes velkendt at være tilbage.

Min veninde blev 60 år i juni, og jeg bliver det i næste uge, så der var masser af fejre. Vi har været veninder i 49 år, og selv om vi de sidste mange år har boet i forskellige lande, har vi altid bevaret kontakten, og vi har sågar mødtes i et 3. land, hvor vi begge var på ferie med vores familier. Det er ret fantastisk, at et venskab kan holde så mange år og over så store afstande. 

Billederne er fra mine cykelture. Det er bare så skønt at opleve et sted fra en cykel. Man får naturen meget mere med på den måde. Man bliver mere en del af det sted, hvor man er. Det elsker jeg.

9. juni 2026

Fyn 2026

Den vestlige del af Fyn var mit mål i denne ferie. Hold nu op så smukt et område det er. Små snoede veje op og ned hele tiden. Masser af træer så jeg ofte kørte i en huleagtig stemning, og på bakketoppene var udsigten helt fantastisk. Mange gamle huse med stokroser foran og mange stråtækte huse. Det har været ren Morten Korch. Små landsbyer som perler på en snor. Jeg følte en nærhed til hinanden i de små byer. Jeg holdt mig fra de større byer, for det er naturen, jeg elsker.

Idéen til at tage til Fyn opstod, fordi en kollega spurgte mig, om jeg slet ikke havde lyst til at rejse mere. Jeg svarede, at det vil jeg gerne, men det skal være noget særligt, før det sådan rigtigt trækker. Jeg kunne godt tænke mig at komme til Komodoøerne og se komodovaranerne. Og så var det, at jeg fandt ud af, at der er komodovaraner i Danmark. På Fyn. Det krævede ikke så meget planlægning eller ferie at tage til Fyn som til Komodoøerne, så jeg kiggede nærmere på, om der var andet i området, jeg gerne ville se. Det var der, og så formede planen sig.

9. september 2015

Island 2015

Blue Lagoon er naturligt, lækkert, varmt vand fra de underjordiske kilder.
Vandet indeholder meget silika, og jeg gik først rundt med en
silikamaske, og derefter den algemaske, der ses på billedet.
Det var aldeles fantastisk at være i vandet og nyde den omgivende,
pragtfulde natur. At jeg så oven i købet fik 10 år yngre hud, gør bestemt
ikke noget ;) Sikke en velkomst til Island!
Som nogen måske har bemærket, elsker jeg at rejse ud i verden. Desværre har jeg hverken økonomi eller feriedage nok til at gøre det helt så ofte, som jeg gerne ville. Så er det med at være lidt kreativ. Det synes jeg selv, at jeg var med denne tur. Island er ikke ret langt væk, så med en forlænget weekend på fire dage i august kunne jeg godt nå at smage på Island.
Jeg spilder sjældent tiden, når jeg rejser, og denne gang var programmet virkelig tætpakket for at udnytte tiden. Jeg tog en bus direkte fra Keflavik lufthavn til Blue Lagoon i Grindavik, og først efter et par helt fantastiske timer der, tog jeg bussen til Reykjavik og fandt mit hotel..

15. januar 2015

Kap Verde 2015 - Sal rundt

Fatamorgana
Jeg har været på Kap Verde den 6/1 - 14/1 2015. Den lille øgruppe bestående af ti øer ligger vest for Senegal i Afrika. Jeg boede i byen Santa Maria på sydkysten af øen Sal.

31. marts 2013

Mellemamerika 2013: Guatemala

Velkommen til Guatemala!
Det sjette land, jeg oplevede i Mellemamerika, var Guatemala.

Da vi ankom til Guatemala City, var byen i orange beredskab. Det er et forhøjet beredskab, og årsagen var bandeuroligheder i byen.

Den lille gul-grønne bil foran bussen er politiet. I myldretiden er der politi ved alle busstoppesteder, i alle busser og der er sågar busser kun for kvinder. Alt sammen for at beskytte befolkningen, der dagligt er vidner til mord på åben gade.

Særdeles barsk at måtte leve på den måde, og vi kørte videre igennem byen og slog os ned i den meget roligere by Antigua.

22. marts 2013

21. marts 2013

Mellemamerika 2013: Nicaragua

Velkommen til Nicaragua!
Det tredje land, jeg oplevede i Mellemamerika, var Nicaragua.

19. marts 2013

Mellemamerika 2013: Costa Rica

Velkommen til Costa Rica!
Det andet land, jeg oplevede i Mellemamerika, var Costa Rica.

12. marts 2013

Mellemamerika 2013: Blomster og planter

Dette indlæg bliver langt! Så er du advaret ;)

Jeg har naturligvis fotograferet rigtig mange blomster og planter på min rejse gennem Mellemamerika, og jeg har nu valgt at lægge dem i et indlæg for sig selv. Altså de jeg ikke har med under de forskellige lande. Gengangere kan forekomme...

Sæt dig godt til rette. Forestil dig at temperaturen er omkring de 30 grader og luften er fugtig. Der er krydrede dufte blandet med duften af jord. Vilde abers kalden blander sig med cikadesang og fuglefløjt, og ellers høres kun vindens kærlige berøring af planterne. Af og til kommer en kolibri forbi og drikker nektar, men lige når du har konstateret, at det ER en kolibri, er den væk igen.

Nu er du klar til at se billederne. God fornøjelse!
OBS! Klik på første foto så du kan bladre frem og se billederne i en lidt større version.