I forbindelse med året cykelløb "Læsø Rundt" havde jeg lejet et sommerhus til os. Det var 3. gang, vi skulle deltage som 3. generationer. Mens vi 3 generationer, bedre kendt som Team Tobias, har cyklet, har resten af familien hygget sig med andre aktiviteter på Læsø. Denne gang skulle vi alle have tid til at nyde Læsø og hygge os sammen alle sammen, og det gjorde vi.
Jeg havde lejet "Mor's hus", og her var plads til hygge og leg både ude og inde. Vi var i alt 6 personer af sted. Haven blev brugt flittigt. Vi købte friske æg af ejeren, der bor lige ved siden af. En af aftenerne, hvor vi gik tur i området omkring Mor's hus, fandt vi vilde purløg, og så havde vi jo ingredienserne til en æggekage med purløg.
Sightseing på Læsø
 |
| Der dampes Læsø-salt i Saltsydehytten. Jeg spiser ikke andet salt end det. |
 |
| Tobias kigger på Hedvigs hus med det for Læsø karakteriske tangtag |
 |
| Rhododendronstien ved Østerby |
 |
| Tobias ved den store hummer i Østerby. Tobias og jeg var på tur til Læsø, da han var lille, og da fotograferede jeg ham siddende ovenpå hummeren, så vi måtte have motivet gentaget. Dengang spiste vi fiskefrikadeller i restauranten lige ved siden af. |
 |
| William er kravlet op for at hvile på en af Hummerhytterne. |
 |
| Tobias er gået i vandet, selv om det er blæsende og koldt. Daniel, William, Lærke og Kristina står på det sted på nordkysten af Læsø, hvor man kan se både Vesterø og Østerby. Vi tvivlede på, at det var muligt, men pludselig var vi på lige det rette sted. |
 |
| Resten af familien er kravlet op i udsigtstårnet ved Saltsydehytten, mens farmor fotograferer dem. |
Da vi nåede lørdag, måtte resten af familien desværre tage til fastlandet pga. et arrangement, så vores tradition med at cykle Læsø Rundt som 3 generationer, blev i stedet til min tradition. Da drengene ikke skulle med, lavede jeg min billet om til et nyt tiltag fra arrangøren Geotrail, nemlig Læsø Ladies. Sikke et lækkert cykelløb, det var. Total forkælelse med flotte cykeltrøjer, en superlækker goodiebag, et fantastisk pitstop undervejs og sidst men ikke mindst det dejlige selskab af kvinder på vores 32 km rute. Liselotte, der er den ene halvdel af Geotrail, sendte os godt af sted og tog godt imod os, da vi kom tilbage til Byrum. Det var bare så gennemført. Den anden halvdel af Geotrail, Morten, har jeg efterhånden skrevet en del med pga. artiklen efter vores første "Læsø Rundt". Han bød alle velkommen over målstregen med navns nævnelse, hvilket er en rigtig fin deltalje. Da jeg kom til mål, sagde han, at "her kommer Bettina - bedre kendt som farmor". Hvis du vil vide, hvorfor jeg er kendt som farmor på Læsø, må du læse artiklen, jeg skrev i et andet blogindlæg.
Da familien ankom til Frederikshavn tog de et par billeder fra færgelejet ved Læsøfærgen. Se bare her.
Det er simpelthen os, der bliver brugt til at promovere cykelløbet. Sejt!