Idéen til at tage til Fyn opstod, fordi en kollega spurgte mig, om jeg slet ikke havde lyst til at rejse mere. Jeg svarede, at det vil jeg gerne, men det skal være noget særligt, før det sådan rigtigt trækker. Jeg kunne godt tænke mig at komme til Komodoøerne og se komodovaranerne. Og så var det, at jeg senere fandt ud af, at der er komodovaraner i Danmark. På Fyn. Det krævede ikke så meget planlægning eller ferie at tage til Fyn som til Komodoøerne, så jeg kiggede nærmere på, om der var andet i området, jeg gerne ville se. Det var der, og så formede planen sig.
Terrariet i Vissenbjerg
Jeg kørte direkte til Terrariet i Vissenbjerg og ankom som planlagt lige til åbningstid. Det var en del mindre, end jeg ventede, men jeg fik set komodovaranerne og de andre dyr. Komodovaranerne skulle have unger lige nu, men dem så jeg ikke. Her er lidt billeder fra Terrariet.
Og sidst men ikke mindst de to komodovaraner. Jeg blev ked af det. Jeg kunne slet ikke med, at de store dyr var lukket inde i så lille et rum. De havde måske 20 m2 og absolut ingen aktivitetsmuligheder. Jeg har generelt et ambivalent forhold til indespærrede dyr. Jeg elsker fx stemningen i Aalborg Zoo, men det er synd for dyrene, at de skal leve så unaturligt, bare fordi vi gerne vil se dem. Lad mig sige det sådan omkring komodovaranerne, at jeg stadig mangler at se Komodoøerne og deres beboere. Terrariet gav mig ikke den oplevelse, jeg gerne vil have med komodovaraner.
De Japanske Haver
I nærheden af Nørre Broby ligger De Japanske Haver, som er skabt og stadig udvides af Peter Dalsgaard og familien bestående af yderligere Mariann, Lærke, Caroline og Camilla. Der er 9 haver med hver sit tema.
For mig var det at komme til Paradis. Som at komme hjem. Det tog lang tid at gå rundt, fordi jeg hele tiden måtte stoppe op og se og mærke. Der er så meget at se, og hver gang jeg havde gået et par skridt, var vinklen en anden, og jeg oplevede noget nyt. Helt fantastisk. Jeg tror, jeg sad på samtlige bænke. Rørte ved det meste. Duftede til det hele. Mærkede det allestedsnærværende vand klare mine tanker. Til trods for de mange indtryk, var følelsen af indre ro stor. Haverne er skabt til det, og det virker. I alt fald på mig.
Jeg tror, jeg er nødt til at lave en japansk have selv. Vand, sten og trædebregner er et must. Nul græs - dét er virkelig mig. Jeg er tæt på at have fjernet alt græs i min nuværende have og i stedet anlægge bede, og der er faktisk allerede japanske planter fx min Inaba Shidare. Der skal trimmes, bindes og være kontrol overalt, og det er et kæmpe arbejde nonstop at holde en japansk have. Jeg er allerede i gang med at se på egnede steder, hvor drømmen kan gå i opfyldelse. Nyd billederne og lad dig måske inspirere til din egen have.
Jeg sluttede besøget af med japanske lagkage og kaffe. Den japanske lagkage består af mange, tynde lag pandekager med forskelligt tyndt fyld imellem. I øvrigt ret smart med låget på kaffen. Dekorativt og holdt kaffen varm. Det tog lidt af den fantastiske oplevelse i haverne, at jeg måtte vente en time og rykke for at få min servering. Og fik en anden kage, end jeg bestilte - men dog stadig japansk. Var det mig, der havde glemt en kunde/servering, ville jeg nok have kompenseret på en eller anden måde.
Hindsgavl Slotshave
Jeg har været her flere gange, da jeg boede i Kolding, men det er ved at være nogle år siden, og jeg ville rigtig gerne se det igen. Slotshaven og urtehaven ligger sammen med Hindsgavl Slot, som er et af Danmarks mest besøgte konferencehoteller med over 100.000 gæster årligt. Jeg var ikke inde på slottet, da det er haverne, der interesserer mig mest.
Vi starter i urtehaven, som består af bede med de lidt specielle planter, drivhuset med agurker og tomater og store marker med de mest anvendte afgrøder i det danske køkken.
Herfra gik turen via den velkendte allé ned til Lillebælt, hvor jeg nød udsigten hele vejen langs Lillebæltsstien, indtil jeg for enden af slotshaven drejede ind i den og krydsede forbi alle de smukke steder.
 |
| Hej hej Kolding :) |
Humlemagasinet
Jeg var så heldig at være forbi Humlemagasinet, da der var Åben Have. Det betød, at der var boder med planter og "ting og sager", og at der var underholdning med bl.a. folkedansere. Det betød også, at der var mange mennesker.
Fra den interimistiske parkeringsplads fulgte jeg strømmen af mennesker ind. Jeg så en lille del af en af de 20 haver, før jeg var på området med boderne. Her kiggede jeg lidt på dem, men bestemte mig så for at se haverne, fordi der var så mange mennesker koncentreret omkring boder og bygninger.
Jeg havde svært ved at finde rundt. Jeg gik fra have til have. Det var der ingen tvivl om. Men hvilken have jeg var i, vidste jeg ikke, og der var ingen infoskilte om det, ligesom jeg ikke havde nogen brochure, der kunne give mig overblik. Jeg ved med andre ord ikke, hvor mange haver jeg fik set, og hvor mange jeg måske gik glip af. Der skulle også være 4 museer på området, men dem så jeg ikke, hvilket ikke gør noget, da jeg kom for haverne. Til gengæld nød jeg, at der ikke var så mange mennesker i selve haverne. Jeg mødte i øvrigt en af de daglige ledere, Peder Pedersen. Rigtig flink mand.
Da jeg havde set rigtig mange haver, trængte jeg til at hvile både ben og hoved, så jeg ledte efter et sted at spise og drikke. Der var en rigtig hyggelig café med gammel indretning, men der var intet personale, køkken eller disk. Det samme var tilfældet i orangeriet og et stort drivhus/orangeri i nærheden. Masser af muligheder for at sidde ned, men jeg fandt hverken mad eller drikke. Til sidst opgav jeg. Jeg fandt en bænk i et hjørne, hvor strømmen af mennesker ikke var alt for slem, for at falde lidt til ro. Drak mit medbragte vand og fik smidt noget af tøjet. Da jeg ankom, var det lidt køligt, men det var lynhurtigt blevet trykkende varmt og fugtigt. Mens jeg sad der og ventede på, at hvilen skulle falde på mig, kom enkelte dråber. Man kan sige, at det var dråben for mig. Jeg bestemte mig for at gå boderne igennem en gang til - denne gang for at få en plante med hjem som minde om min ferie på Fyn, og så smutte.
Jeg købte to Jakobsstiger af et sødt par. De er så fine grønne med parvise blade, der minder om en fin, lille trappe. Jeg har efter hjemkomsten fundet ud af, at de også får blomster, men jeg ved endnu ikke, hvilken farve mine har. Det må bliver en dejlig overraskelse senere på sommeren.
Men tilbage til de mange haver er her nogle billeder af fra de skønne steder, jeg var omkring. Jeg duftede til de fantastiske, meget sunde roser, og roser kan virkelig noget særligt hvad angår duft. At sætte dem sammen med lavendel gør det både smukt og meget duftende. Der var mange små, finde detaljer og hyggelig kroge i haverne. Og mange faconklippede hække i og omkring dem.
Faaborg by og museum
Faaborg er en virkelig hyggelig by, og den holder Morten Korch-stilen fra resten af den vestlige del af Fyn. Jeg fik ikke taget så mange billeder, men var bare til stede på min tur i byen. Men her er lidt stemning fra Faaborg midtby.
Og så er det tid til at besøge Faaborg Museum. Min prioritering var at se en udstilling med titlen "Plantefeber", og dernæst ville jeg se de fynske maleres værker. Jeg så alt på museet og var også rundt i haven, men det er kunstmalerier, der interesserer mig mest, så jeg har udvalgt nogle til dette blogindlæg. Min private fotosamling fra Faaborg Museum er betydeligt større.
 |
| Fritz Syberg. Den fremmede. 1901 |
 |
| Peter Hansen. Bimse (hans datter). 1900. |
 |
| Peter Hansen. Faaborg Museums indvielse. 1912. Maleriet er meget stort med 232 x 390 cm. Alle personer er navngivet ved en tilhørende skitse. |
 |
| Fritz Syberg. Aftenleg i Svanninge Bakker. 1900. |
 |
| Johan Julius Exner. Interiør med ung kvinde der vander blomster nær et vindue. 1890. |
 |
| Anna Syberg. Fra sygesengen. 1908. |
Håstrups Natur Perle
Min base for min ferie på Fyn var hos Carina og Tommi i deres fine 1-værelses lejlighed. Rigtig dejligt sted og der er alt, hvad man kan få brug for i et feriehjem inkl. en rigtig god seng, hvilket er vigtigt for en som mig, der er på farten hele tiden, når jeg er på ferie. Jeg sov godt, og jeg nød virkelig at sidde i haven og lytte til stilheden, fuglene og vinden.
Jeg vender bestemt gerne tilbage til Håstrups Natur Perle. Næste gang vil jeg afsætte tid til at få en omgang minigolf og gå op til Dronningeudsigten og bare nyde den lille, hyggelige by med fred og ro. Måske læse en af deres bøger og lave noget god, lokal mad.
Tak for denne gang, Fyn ❤️